DanishEnglishGerman
Om BELKI

Fra smedje til fremsynet eksportvirksomhed


BELKI Teknik ApS Når man i dag kigger ud over mere end 2.000 m2 administrations- og produktionslokaler i Rødkærsbro, er det svært at forstå, at grundstenen til BELKI Teknik blev lagt i 1888 som en lille landsby smedje.

I 1960'erne flyttede smedjen til større lokaler, hvor bedre faciliteter gav muligheder for den fortsatte udvikling af virksomheden.  I 1979 overtog fabrikant Ivan Skjellerup firmaet og i løbet af 1980’erne designede han de første papirbåndsfiltre. Det satte gang i produktionen og er grundlaget for virksomheden BELKI Teknik i dag.

Op gennem 1990’erne fortsatte udviklingen og produktionen af højkvalitets filtreringsudstyr til mange formål og processer, og igen var der behov for mere kapacitet: I 1994 flyttede BELKI Teknik til de nuværende lokaler i Rødkærsbro.

Hvor vi tidligere servicerede lokale virksomheder som underleverandør, producerer BELKI teknik i dag stort set kun udstyr til egne produkter, og vores kundegruppe tæller bl.a. kendte firmaer som Grundfos, Danfoss, Opel, VW og BMW. I det nye årtusinde har eksport af vore produkter været en vigtig del af strategien.

Udover et godt hjemmemarked ses det på forhandler oversigten at vi er godt repræsenteret ude i verden. Nu udgør eksporten til lande som Tyskland, Østrig, Sverige og Norge hovedparten af omsætningen hos BELKI Teknik. Trods af vækst og øget omsætningsport eksisterer den lille smedje stadig, nemlig som internt museum for kunder og leverandører.