| Nyudviklet anlæg til fin-filtrering |
| Skrevet af Kate Farcinsen | |||
| torsdag den 28. oktober 2010 | |||
Den nye fabrik råder over både bearbejdningscentre og slibemaskiner, som har brug for en konstant tilførsel af rene væsker. Specielt slibemaskinerne efterlader mange og meget fine partikler i væsken, som vil forkorte værktøjernes levetid, hvis ikke de filtreres væk. Kunden skulle bruge to centrale filtreringsanlæg. Et traditionelt, velafprøvet anlæg til bearbejdningscentrene. Dette indeholder bl.a. et magnetfilter til de meget små partikler, en effektiv olieseparator og automatisk væskepåfyldning. Dette betyder en minimal vedligeholdelse. Det andet anlæg var til slibemaskinerne og udgjorde den største udfordring og kundetilpasning. I samarbejdet mellem kunden og BELKI skulle det centrale filtreringsanlæg udvikles til at klare flere behov:
• Filtrering uden forbrugsstoffer Første trin i filtreringsprocessen er et kaskadeindløb, som dæmper væskens hastighed før den lader den største del af partiklerne sedimentere på bunden af karret. Her fjernes de af et skrabeværk og føres til en spåncontainer. I andet trin pumpes væsken gennem en af BELKI tekniks egenudviklede hydrocykloner. Her fjernes partikler ned til 20 micron, og den rensede væske samles op i en rentank, hvor en forsyningspumpe er anbragt. "Vi har utrolig megen glæde af vores nye hydrocyklon. Den er svaret på mange opgaver, som hidtil har været vanskelige at løse" fortæller BELKI's direktør og opfinder Ivan Skjellerup. Forsyningssystemet er i det hele taget en interessant nyudvikling, hvor der opnås en effektiv energiudnyttelse. Anlæg til slibevæske er altid Full-flow anlæg, da meget store mængder skal transporteres til filtreringsudstyret. Ved at montere to forsyningspumper sikres at der altid er væske til rådighed, selv om en forsyningspumpe skulle blive defekt. En PLC styring sørger for vekseldrift af de to pumper. Frekvensomformere og tryktransmitter sikrer, at der altid er samme forsyningstryk uanset hvor mange slibemaskiner der arbejder. Der er indbygget automatik, så anlægget slukkes, når der ikke er brug for væske – og startes op, når slibemaskinerne igen kalder på væske. "Samarbejdet med krævende kunder som f.eks. Edessö i Tyskland er med til at udvikle vores innovative ressourcer i virksomheden. Og når kunden så er tilfreds bliver vi ekstra klar til at tage de nye udfordringer op", slår BELKI fabrikanten fast.
|
|||
| Sidst opdateret ( mandag den 1. november 2010 ) | |||




