BELKI leverer stort centralanlæg til Parker Hannifin


24-11-2015
BELKI teknik ApS har taget et vigtigt skridt i retning af at slå igennem med centralanlæg til rensning af køle-/smørevæsker i Tyskland. En af den amerikanske Parker Hannifin koncerns fabrikker i Tyskland har netop modtaget og installeret centralanlæg fra producenten i Fårup ved Viborg.
BELKI centralanlæg til Parker Hannifin i Tyskland
BELKI centralanlæg til Parker Hannifin i Tyskland

Siden 2004 har BELKI været repræsenteret med eget salgsselskab og har nu to sælgere på det tyske marked. Afsætningen er hovedsagelig baseret på det brede standardprogram af filtreringudstyr til den spåntagende metalindustri – dog med alle muligheder for at tilpasse produkterne efter kundernes behov. Tyskland er blevet det største marked med denne strategi, men BELKI ved, at der også er et stort potentielt marked for specielt designede større centralanlæg. Med anlægget til Parker har BELKI fået en gedigen reference og samtidig en aftale med Parker om, at kunne fremvise centralanlægget til interesserede kundeemner.

 

Kontakten blev skabt på en af de messer, som BELKI deltager på i Tyskland, Nortec i 2014. Parker Hannifin, det producerer hydraulikudstyr, har fabrikker i mange lande, herunder flere i Tyskland, og det var fabrikken i Bielefeld med omkring 300 ansatte, som havde det aktuelle behov. Et typisk centralanlæg kan betegnes som et 10–15 m3 anlæg. Parkers behov var et 40 m3 anlæg, så løsningen blev konstrueret som et 2 x 20 m3 anlæg. Samtidig blev det forsynet med BELKI’s overvågningssystem, BELKI Check System. Dette kan overvåge og optimere filtreringsprocessen, og kan samtidig automatisk dosere tilførslen af væskerne, efterhånden som disse fordamper.

 

Fabrikant Ivan Skjellerup oplyser, at den næste ordre på centralanlæg netop er modtaget, også til levering i Tyskland.

BELKI teknik ApS
Fårupvej 19 - DK-8840 Rødkærsbro
T : +45 8665 8811

BELKI


BELKI teknik producerer i dag stort set kun udstyr til egne produkter, og vores kundegruppe tæller bl.a. kendte firmaer som Grundfos, Danfoss, Opel, VW og BMW. I det nye årtusinde har eksport af vore produkter været en vigtig del af strategien.

Udover et godt hjemmemarked ses det på forhandler-oversigten at vi er godt repræsenteret ude i verden. Nu udgør eksporten til lande som Tyskland, Østrig, Sverige og Norge hovedparten af omsætningen hos BELKI teknik.
 

Den lille smedje eksisterer stadig og fungerer idag som internt museum for kunder og leverandører.

Find os p Google+