BELKI teknik - filtrering og separering af procesvæsker

BELKI Teknik ApS har siden 1989 arbejdet med filtrering og separering af procesvæsker i industrien, de sidste 15 år som primært forretningsområde. BELKI er en familieejet virksomhed med en stærk kultur, der i mange år har haft et ry for at være en kvalitetsbevidst og troværdig samarbejdspartner. BELKI ernærer sig i dag primært med eksport, der står for ca. 75 % af omsætning, for at understøtte denne del af forretningen er der desuden etableret datterselskaber i Tyskland og USA.

BELKI adskiller sig fra resten af filtreringsbranchen ved at vi er meget fleksible og tilpasser vores løsninger efter kundens behov. BELKI’s produktprogram er modulært opbygget og kan derfor kombineres på utallige måder, så den rigtige løsning til den konkrete udfordring altid kan findes.

BELKI har meget bred erfaring inden alle former for filtrering og separering af procesvæsker, og kan bistå med alle størrelser projekter samt projektering og service inden for branchen.



Udstyr til separering og filtrering af procesvæsker

BELKIs produktsortiment er vokset med årene og vi udvikler, konstruerer og udtænker konstant nye løsninger for at være med helt fremme blandt de bedste indenfor kategorien filtreringsudstyr. Betegnelsen ”Industri 4.0” kræver i høj grad opmærksomhed i branchen som vedrører filtrering og separation af procesvæsker. Det er denne branche BELKI bevæger sig indenfor. Derfor har vi over en årrække arbejdet på, at forbedre og videreudvikle vores bidrag hertil, som vi kalder BELKI Check System. Et system, som automatisk kan måle og justere koncentrationen i kølesmørremiddelemulsionen, uden at det kræver nogen form for handling fra operatøren. Desuden muliggør BELKI Check System overvågning og logning af en lang række væskeparametre, såsom pH-værdi, vandforbrug, temperatur og ledningsevne. Vores nuværende kunder er meget tilfredse med systemet, som er yderst stabilt og med til at optimere processerne i deres virksomheder.

Ud over BELKI Check Systemet har vi mange andre typer filtreringsudstyr, som er med til at levetidsforlænge tiden på procesvæskerne og dermed skåne miljøet for unødig belastning. BELKIs mest kendte produkt er nok vores olieseparator, som separerer lækolie fra forskellige procesvæsker, såsom vaskevæsker/affedtervæsker og køle-smørevæsker. Vores olieseparator har eksisteret i over 30 år og er fast inventar på mange maskinfabrikker verden over. Derudover producerer BELKI et bredt sortiment af andet filtreringsudstyr såsom:

  • Båndfilter – til filtrering af slibevæsker, kølesmørevæsker og affedningsmidler fra bearbejdningsmaskiner og centralanlæg
  • Magnetfilter – til magnetisk finfiltrering af procesvæsker, som i særdeleshed indeholder partikler fra støbejernsbearbejdning og slibning
  • Inline magnetfilter (Ultra Mag) – til magnetisk finfiltrering af faste stoffer og ferritiske partikler fra procesvæsker i den spåntagende industri
  • Papirbåndfilter – et simpelt og driftsikkert filter til filtrering af procesvæsker
  • Hydrocycklon – til separation af slibevæsker
  • Båndskimmer - til fjernelse af overfladeolie fra affedtningsbade eller køle-smøremidler
  • Filterpapir – forskellige typer til båndfiltre og filteranlæg

BELKI bygger ligeledes komplette centralanlæg, som kombinerer vores enkelte produkter i et samlet, kundetilpasset by-pass eller full-flow filteranlæg. Centralanlæg indeholder flere filtreringstrin og skræddersyes 100% efter kundens ønsker og behov.

Din besked er blevet sendt

There was a problem validating the form. Please retry or contact the site administrator.

Du skal indtaste en gyldig e-mail-adresse.
Du skal udfylde feltet